ID-PSYKOTERAPI
Personlig og Spirituel udvikling
Når du mangler glæde, mening og retning
Når du overvældes af dine reaktioner
Når du ikke trives i dine nære eller perifære
relationer
Når du har ondt - i kroppen - i sjælen
Når du bærer på en uforståelig længsel - er uforløst
Når du synes du HAR prøvet alt...............
Alle livs-problematikker er som udgangspunkt relevante og velkomne og rummer en mulighed for forvandling, for en udvidelse af os selv og vores oplevelse af at være til i verden.
Det væsentlige for Terapiens udbytte, er at du oplever tillid til terapeuten og føler dig set og mødt, at du er motiveret og villig til at se ærligt på dig selv , og ønsker at bevæge dig i retning af hvad der er sandt for dig.
Uanset udgangspunktet vil jeg i den terapeutiske proces hjælpe dig til:
- at opdage og forstå hvordan din tænkning fungerer og er medskaber af dine problemer.
- at være i din krop, dvs. at kunne mærke, acceptere og udtrykke dine sande følelser, længsler og behov, som er en forudsætning for at leve autentisk.
- at genskabe kontakten til det dybere aspekt af din natur, hvorfra det er muligt at erkende, at du allerede har, eller er det du søger.
I det psykoterapeutiske udviklingsforløb betyder det, at vi både forholder os til den psykodynamiske prægning (opvækstbetingelserne), og indvirkningen af denne på vores liv, og at vi samtidig indkluderer og inviterer et dybere aspekt af vores natur ind i nærværet - det vi ofte refererer til som sjæl eller essens. Uden kontakten til dette aspekt af livet fastholdes vi let i en problem/løsnings-
orienteret indstilling til os selv og vores omverden, med fortsat kamp og lidelse til følge.
Jo mere vi er i stand til at invitere den dybere værenskvalitet ind, jo mere tør vi slippe identifikationen med personlighedens rigide strukturer og underliggende frygt og behov, og en ny mulighed opstår i takt med at vi erfarer, at der er en dimension af os selv vi måske aldrig har lært at kende og turde stole på og, at genforeningen med dette aspekt af vores inderste natur kan bringe os det vi har længtes efter.
”Når du kan se vejen du går, væk fra dig selv - kan du også finde tilbage”
Pris:
En terapisession varer ca. halvanden time og koster 850 kr.
Reduceret pris kan i tilfælde hvor der er brug for det tilbydes.
Sted:
H.C. Ørstedsvej 49 A, Baghuset - 1879 Frederiksberg C
&
Birkholmvej 1 - 3540 Lynge
Afbud senest dagen inden før kl. 12 - ellers betales halv pris.
Fuld pris ved udeblivelse.
